FairLiving er en webshop, der hovedsageligt specialiserer sig i tekstiler til badeværelset – i form af håndklæder, bademåtter og badekåber -, men som også er begyndt at sælge tekstil til soveværelset i form af sengetøj (og snarligt dyner og hovedpuder). Det unikke punkt ved webshoppen er, at produkterne er produceret med et bæredygtigt aspekt i tankerne i alle henseender. Alle produkterne er eksempelvis af økologisk bomuld – certificeret med GOTS – og produceret under socialt ansvarlige forhold i Tyrkiet – certificeret af Fair Wear. Ydermere er 80% af produkterne cirkulære, idet de enten kan naturligt nedbrydes til næring for fremtidige planter, blomster og træer, eller slet og ret kan skilles ad i materialet og genbruges i nye produkter.
Det er altså “fremtidens produkter”, der skal sikre en verden, hvor natur, miljø, klima og produktionsmedarbejdere behandles blidt, samtidig med at forbrugere kan købe deres hjemmetekstiler med god samvittighed. 80% af produkterne er også veganske, da ingen animalske ingredienser indgår i hverken materialet eller produktionen. Alt i alt, så er det nogle hjemmetekstiler, der er ret unikke i en dansk sammenhæng, og det er vi ganske stolte af, at kunne bringe på markedet. Forhåbentligt vil en større opmærksomhed omkring disse bidrage til, at tekstilindustrien – der er én af de største klimasyndere – kan blive mere bæredygtig på alle fronter. Vi forsøger at gøre vores.