Munkholm udviklede i 1998 PAS systemet. PAS er bygget op over et anerkendt engelsk
system BAS (British Ability Scale).
PAS er endvidere inspireret af A. R. Lurias neuropsykologiske
teorier om hjernens opbygning
og funktion, Lev Vygotskijs teorier om zonen for
nærmeste udvikling og Howard Gardners teorier
om de mange intelligenser.
Det er et batteri af opgaver der henvender sig til elevens forskellige intelligenser. I hver
opgave laver testeren observationer på elevens
opmærksomhed, tempo, hukommelse, analyse og strategi. Det bruger testeren til at beskrive elevens bedst fungerende indlæringskanal og stærkeste intelligenser (den visuelle, den sproglige,
den logisk-matematiske, den musikalske, den personlige og den sociale intelligens).
Analysen giver en viden om elevens kognitive stil. Ud fra denne laves en målrettet individuel plan for undervisning eller uddannelse/job.
Det får du ud af uddannelsen som
PAS konsulent :
– en indsigt i at skabe optimeret læring og befordre personlig social udvikling for eleven
– en udvikling af dine egne pædagogiske modeller, så du kan forklare og formidle resultaterne af en PAS vurdering til dine kolleger
– at kunne differentiere læringsmiljøet
og undervisningstiltag gennem valg af materialer og pædagogiske metoder)