Kræfterne bag Byens Bedemand er Dennis Tobiasen og Suzan Thougaard Jensen. Begge er eksaminerede bedemænd og løbende efteruddannet med et indgående og mangeårigt kendskab til branchen.
Hos Byens Bedemand er det det personlige og nære, der er i højsædet. Ethvert forløb indledes med en personlig samtale for at få klarlagt, hvilke ting der skal gøres i forbindelse med begravelsen.
Og undervejs i forløbet er det den samme bedemand, der tager sig af jer som pårørende. Det giver både tryghed og genkendelighed.