Gartnernes Forsikring er ikke kun for gartnere. Vi er for alle, der lægger vægt på en nærværende og personlig betjening samt en seriøs og individuel rådgivning omkring forsikringer. Vi er ikke så store, men vi har over 100 års erfaring, og vi er solidt funderet i et kundeejet selskab, hvor pengene alene arbejder til fordel for kunderne.
Nok har vi rødder i de grønne erhverv, og et af vores specialer er skræddersyede forsikringsløsninger til gartnerier, men vi tilbyder også forsikringer til både private og virksomheder – uanset baggrund.
Vi kan hjælpe med stort set alle former for privatforsikringer, lige fra hus-, indbo- og ulykkesforsikring til bil, børn og kæledyr – og går du med en drøm om at overtage et nedlagt landbrug, er vi specialister på området: Med vores landboforsikring får du en skræddersyet forsikring tilpasset de særlige forsikringsbehov, som følger med et nedlagt landbrug.
Har du virksomhed, kan vi også tilbyde en bred vifte af erhvervsforsikringer, bl.a. arbejdsskadeforsikring, varebilforsikring, erhvervsrejse og naturligvis forsikring af dine bygninger og løsøre.