Vi arbejder for at styrke velfærden, livskvaliteten og miljøet gennem en Lean anvendelse af samfundets ressourcer. Vores mission er at give kompetencer til ledere og medarbejdere så de kan skabe Lean resultater i egen virksomhed.
Kompetenceforum blev etableret 1. maj 2004 med fokus på organisations- og ledelsesudvikling. Allerede i foråret 2005 lancerede vi i samarbejde med det daværende Center for Produktivitet og Ledelse på Teknologisk Institut, en af de første Lean uddannelser i Danmark- Lean Agent® uddannelsen.
Fra 2006 har Kompetenceforum alene fokuseret på formidling af kompetencer inden for Lean området. Vores tilgang er relativ unik, idet vi vil sikre at virksomhederne får kompetencer, så man selv kan forestå Lean arbejdet. Helt i tråd med Lean filosofien, hvor der er fokus på ejerskab og det lange seje træk.
Med fokus på Lean har Kompetenceforum gennem årene udviklet en række nye aktivitetsområder. Siden 2009 har vi i samarbejde med en japansk samarbejdspartner -som de eneste i Norden – udbudt Kaizen ture til Japan, Vi har udviklet praksisnær læring og været førende indenfor udvikling af E-læring på Lean området. Endelig har vi etableret et forlag der udgiver bøger, epub og podcast – altsammen indenfor Lean.
I de kommende år vil Kompetenceforum fortsat være i front med fokus på Lean – tilpasset morgendagens kunders forventninger og krav