I centrum af København kan du finde SALT bar og restaurant, en nordisk restaurant, der ledes af køkkenchef Rasmus Møller Nielsen.
SALT bar og restaurant er en del af det ikoniske Hotel Admiral, der har til huse i et pakhus der blev opført 200 år tilbage, der med sin rige historie tilfører restauranten en unik stemning. I restauranten kan du nyde klassisk dansk mad, i en kombination af nye og innovative smagsoplevelser. Gennem nye og moderne teknikker forbinder kokkene tradition med nytænkning og giver klassisk dansk mad, som vi kender det, nytænkende smage.
I Restauranten, der er beliggende på Toldbodgade i København K, kan du både få serveret flere mindre retter efter ønske eller få serveret en klassisk treretters menu. Dertil kan du gå på opdagelse i restaurantens vinkælder, der viser et stort udvalg af lækre vine til enhver menu og lejlighed.