Traadmagi er en lille, personlig webshop med fokus på ro, fordybelse og kreativitet gennem broderi.
Her finder du nøje udvalgte materialer og tilbehør til needlepoint og andet tællebroderi – blandt andet specialtråde importeret fra USA, håndmalet stramaj, broderikits for både begyndere og øvede, bøger om needlepoint, kvalitetsnåle og særligt værktøj, du ikke finder andre steder i Danmark.
Bag shoppen står jeg, Betina, som selv broderer, tester og udvælger hvert enkelt produkt med omhu. Jeg tror på, at broderi ikke bare er en hobby, men en måde at finde ro og nærvær i hverdagen på. Derfor er materialerne ikke bare praktiske – de skal også være smukke at arbejde med og give lyst til at skabe.
Har du spørgsmål eller brug for hjælp til dit projekt, er du altid velkommen til at skrive.
