København er verdenskendt for sin cykelkultur. Den har endda vundet en verdensomspændende pris, for at være ‘den bedste by for cyklister’. Noget vi danskere er kendt for af vores medmennesker i resten af verden, er hvor meget vi cykler, samt hvordan cyklen er et transportmiddel for os, hvor det for andre lande er en mere “hyggeting”. Vidste du, at i København udgør de officielle cykelstier over 390 km? Københavns cykelkultur har endda sit helt eget brand, “I bike CPH”. Dette er et fællesskab for alle cyklister i København
Men ved du hvordan hele den her cykelkultur startede?
Tilbage i 1960’erne var bilerne ved at overtage al transportform, og skulle erstatte cyklerne. Men oliekrisen og miljøorganisationer fik omvendt denne biltrend. København, og Danmark generelt, er et af de få steder i verden, hvor funktionaliteten for cyklister er så god. I Danmark er det sikkert og nemt for cyklister at færdes på vejene, da vi har bredde og gode cykelstier de fleste steder. Dette er ikke tilfældet i mange andre lande.
Verdensberømt cykelkultur
Cykelkulturen i Danmark har gjort os verdensberømte! Alle steder i hele verden snakker folk om det, og flere landes regeringer forsøger nu at tage nogle af tiltagene til sig. Én af grundene til, at det er så populært, er bl.a. at det jo selvfølgelig er den miljørigtige form for transportmiddel.
New York henter inspiration fra København
I New York kæmper man, ligesom alle andre steder i verden, for renere luft, mere plads og mindre larm. Ved hjælp af den danske byplanlægningsarkitekt Jan Gehl, har New Yorks bybillede nu taget de danske cykelstier til sig. Siden 2007, har byen mere end fordoblet antallet af cykelstier og cyklister!
Kender du de basale cykelregler? Og husker du at bruge dem?
- Giv tegn med armen (både når du skal dreje og stoppe)
- Hold til høje (så andre kan overhale dig)
- Se dig tilbage over skulderen inden du overhaler (måske er nogen allerede ved at overhale dig)
Få en ny cykel – og bevæg dig ud på de danske og verdensberømte cykelstier
Besøg Brotorvets Cykler i Næstved, og få din nye cykel! Besøg vores hjemmeside, og se vores udvalg af cykler.